Indlæg

Kan du snakke med din læge om sex?

 

Du har haft flere tilfælde af hjertekrampe. Din læge har undersøgt dig på kryds og tværs, og nu står du på apoteket og venter på at få dine piller. Du tænker på hvad det betyder for dit liv, at du ikke længere kan se dig selv som helt rask. Hvad kan du, og hvad må du? Skal du passe på, eller…? Kan du leve som du plejer, og så bare tage et pust nitroglycerin, hvis du får ondt?

Og hvad med sex? Fik du spurgt om det?

Eller: Du har fået mere og mere svært ved at holde på vandet i de senere år. Nu har du endelig taget dig sammen til at gøre noget ved det – du skal opereres. Det bliver gjort gennem skeden, og du har fået at vide at det er en operation der som regel er meget vellykket. Men du er lidt betænkelig ved det der med at opereres i skeden. Kan du få orgasme bagefter? Vil du eller din partner mærke forskel? Vil det gøre ondt at have sex?

Fik du spurgt? For sandsynligheden taler for, at lægen ikke gav dig de informationer uopfordret. Det er der flere grunde til.

 

Hvorfor snakker lægen ikke om sex?

Sexologi er ikke et obligatorisk fag på lægestudiet. Det betyder, at lægen ikke føler sig uddannet til at håndtere sexologiske problemer. Og sex i sig er jo også privat, hemmeligt, tabuiseret. Hvad nu hvis lægen er en ung, heteroseksuel, muslimsk mand? Og du er en 70-årig, lesbisk, kristen kvinde? Så vil lægen også føle at de kulturelle forskelle er enorme, at han ikke ved nok om, hvordan du føler og tænker, når det gælder sex. Så hvis du nu fortæller om et seksuelt problem er lægen både fagligt og personligt ude på tynd is.

Og det kan læger virkelig ikke lide at være. Læger vil jo gerne kunne hjælpe deres patienter og fremstå som kompetente og professionelle.

 

Hvad skal der til?

Først og fremmest: Der skal aftabuisering til. Sex betyder jo noget for langt de flestes livskvalitet. Hvis man kommer i en situation hvor man tror det er farligt at have sex, hvor man får bivirkninger af behandling som det er muligt at afhjælpe – så skal man da have hjælp til det! Sex er mange ting, og selv alvorlig sygdom behøver ikke at betyde at sexlivet stopper. Tværtimod – det kan være ekstra vigtigt at det fungerer. At der er et sted, hvor sygdom ikke er det vigtigste, men man kan stadig kan være kæreste, elsker, den eneste ene.

Og så skal der mere uddannelse til. Læger skal vide mere om sexologi, så de føler sig trygge ved at de også kan hjælpe deres patienter med seksuelle problemer. Om ikke andet lægge øre til, og henvise til sexolog, hvis det er det der skal til.

Med hensyn til aftabuiseringen er stemningen generelt i samfundet nok på rette vej, synes jeg. Der bliver snakket og skrevet mere og mere om sex, ikke bare om unge mennesker, også om ældre og om hvordan det er, hvis man er ramt af sygdom.

Og så skal lægerne ikke slippe så let! De må vænne sig til at sexologi også er deres domæne. Så spørg! Forvent at din læge kan møde dine bekymringer. Og hvis ikke, så kan henvise dig til nogen, der kan.

Selv øjenlæger kan få spørgsmål om sex… Se bare denne historie, der godt nok er på svensk, men det bliver den ikke ringere af.