Fortæl om din overgangsalder

Jeg har planer om en ny bog, der skal handle om overgangsalderen. Om hvad der sker – medicinsk selvfølgelig (det er det, jeg ved mest om), men også på andre områder. Hvilke forestillinger og tanker havde du, inden du kom i overgangsalderen? Hvad havde du hørt og læst? Havde din mor fortalt dig noget? Andre, du kender?

Og hvordan blev det for dig? Havde du fysiske gener, og hvad betød de i så fald for dig? Var der noget i dit liv, du ændrede? Tog du nogen form for behandling, konventionel eller alternativ? Havde du i så fald glæde af den?

Hvordan opfattede du dig selv efter at menstruationerne til sidst var stoppet? Så du dig selv som et andet menneske? Var det et tab, eller blev livet tvært imod bedre af det?

Hvad med omverdens syn på dig: Oplever du, at den er blevet anderledes?

Og hvis du ikke er i overgangsalderen endnu: Hvilke tanker gør du dig?

 

Jeg har brug for din hjælp!

Jeg vil gerne give en nuanceret fremstilling af overgangsalderen. Medicinsk litteratur og forskning fokuserer selvfølgelig på medicinske problemer. Sjældent på andre forhold, og sjældent på det, kvinder oplever som fordele. Derfor vil jeg frygtelig gerne høre fra netop dig. Jeg er sikker på, at din historie ikke ligner nogen andens, for vi er allesammen forskellige, og jo længere tid vi har levet, desto mere varierende bliver vores erfaringer.

 

Skriv trygt til mig

Du bliver helt anonym, jeg deler ikke dine oplysninger med nogen på en måde, så du kan genkendes. Så skriv til mig på min mail, trolle@elven.dk, og fortæl din historie. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

 

 

Kan Botox i panden gøre dit sexliv kedeligere?

Det bedste ved at undervise og holde foredrag er, når jeg lærer noget nyt ved det. Når jeg kommer med min viden, og en af tilhørerene fortæller mig om en helt ny vinkel, måske en oplevelse hun har haft, som jeg ikke har hørt om før. Det trigger i den grad min nysgerrighed, og som regel kaster jeg mig over computeren for at søge: Er der andre, der kan fortælle om det samme? Er der forskning, der kan fortælle mig mere? Hvordan passer den nye brik ind i det puslespil af viden, tanker og anelser, jeg allerede har?

Sådan en oplevelse havde jeg på GynZones symposium i København fornylig. En af deltagerne havde læst, at Botox kan mindske fornøjelsen ved sex. Altså, Botox i panden kan gøre at man har sværere ved at få orgasme.

What? Fluks til computeren! Og der var bid.

Følelser skaber mimik, og mimik skaber følelser

Vi ved jo godt at følelser ofte afspejler sig i vores ansigtsudtryk. Man kan se på folk om de er glade eller kede af det. Men det går også den anden vej: Hvis man med Botox fjerner folks bekymringsrynker i panden og mellem øjenbrynene, føler de sig i bedre humør. Mennesker der har en depression får det simpelthen bedre, hvis de ikke kan se så kede ud længere. Ansigtsudtrykket går indad og forstærker følelsen.

Så når man har fået Botox og ens ansigt ikke længere i samme grad kan udtrykke følelser, bliver ens oplevelse af følelsen også mindre. Der er en risiko ved det: Man reagerer også mindre empatisk på de følelser, andre fremviser.

Hvilken rolle spiller det, når man har sex med en anden person? Man tænker ikke lige over det, men man har ofte specielle ansigtsudtryk knyttet til ophidselse og orgasme under sex. Når man nærmer sig orgasmen, lukker man ofte øjnene, rynker øjenbrynene og slapper af i kæben, så munden åbnes. Det bidrager måske til at forstærke følelsen af at være ophidset. Og partneren registrerer det og bliver grebet af den gode stemning, så begge får en bedre oplevelse.

Forskning: Et glat ansigt giver et køligere hjerte og ringere sex

Forskere ved Cardiff University testede, hvordan Botox påvirkede kvinders følelser, herunder den seksuelle oplevelse. De spurgte kvinder der fik Botox i ansigtet før og efter behandlingen om deres humør generelt, og om hvordan deres sexliv fungerede. De udsatte dem også for en test, hvor man skal genkende følelser hos andre ved hjælp af deres ansigtsudtryk. De sammenlignede med en gruppe kvinder, der fik anden ansigtsbehandling end Botox: peeling, fillers, laser.

De fandt at de kvinder der fik Botox mod panderynker følte sig alment gladere bagefter, i større grad end de øvrige kvinder. Men de der fik behandling for smilerynker omkring øjnene, og altså ikke i samme grad som før kunne mærke på deres mimik at de smilte, følte sig mere nedtrykte efter behandlingen. De kvinder der fik Botox blev også dårligere til at genkende følelser ud fra andre menneskers ansigtsudtryk.

Ansigtsbehandling med Botox havde også en negativ effekt på kvindernes orgasmer. Det tog længere tid at få orgasme, og orgasmen var svagere.

Når man ikke længere laver de sædvanlige grimasser når man har sex, kan det påvirke sexlivet negativt ad to veje: Dels registrerer man ikke lige så godt selv hvor man er henne, ens mimik bidrager ikke til at forstærke oplevelsen af at være ophidset. Men det kan også smitte af på partneren, som jo heller ikke så godt kan følge med i hvordan man har det.

Der er flere problemer i dette studie. Det er ret lille, og både forskerne og de deltagende kvinder kan have haft forudfattede meninger om resultaterne. Så det bliver spændende at se, om de kan bekræftes af andre.

Men hvis forskerne har ret, er der stadig ikke nogen gratis frokost. Man får sprøjtet Botox ind i ansigtet for at blive mere attraktiv, og det kan man få det både bedre og dårligere af. Samtidig risikerer man at blive et mindre medfølende menneske. Og sex kan blive ringere. Det er med at have styr på sine prioriteringer!

 

Kilder

 

Lewis MB. The interactions between botulinum-toxin-based facial treatments and embodied emotions. Scientific Reports, 8, Article number: 14720 (2018)

Fernandez-Dols, J. M., Carrera, P. & Crivelli, C. Facial Behavior While Experiencing Sexual Excitement. J Nonverbal Behav 35, 63–71 (2011)

 

 

 

Ældres sexliv i Sundhedsmagasinet på tirsdag

– Hallo, det er Sundhedsmagasinet. Vi arbejder på et program om ældres sexliv. Du har jo skrevet en bog om det, så er det i orden at vi stiller dig nogle spørgsmål?

– Det er helt i orden.

– Måske kunne du og din mand også fortælle lidt om, hvordan man som ældre holder gang i sexlivet?

– Øøøh… jo, det kan vi måske godt…

 

Den måtte vi lige snakke om først! Uanset hvor meget der snakkes og skrives om sex alle steder er det jo stadig meget privat, synes jeg. Det er måske en generationsting, hvad ved jeg. Men så besluttede vi at det var i en god sags tjeneste. Og at Sundhedsmagasinet er et godt program, som vi gerne stille op i. Så vi sagde ja, og en eftermiddag kom to søde mennesker, journalist Nola og fotograf Birger, og filmede og interviewede i flere timer.

På tirsdag den 23.11 får vi se hvad der kom ud af det. Jeg håber det bliver godt – vores budskab er at sex når man er ældre kan udfolde sig på mange måder, og at det ikke nødvendigvis handler om samleje, men om at få og give nydelse, nærhed og velvære. Det er vigtigt for alle mennesker i alle aldre.

 

Nå, men vi kommer forresten ikke til at se udsendelsen. Vi har nemlig i meget lang tid haft koncertbilletter til den aften. Cliff Richard! Jeg havde tapetseret en hel væg med ham – for 55 år siden! Manden holder sig godt. Vistnok uden ret meget sex.

Ingen sex på plejehjemmet, tak!

For nogen tid siden dag underviste jeg i ældres seksualitet, og en af kursisterne fortalte denne historie. Jeg fortæller den videre, fordi den er meget sigende og meget trist.

Kursisten arbejdede på et plejehjem. En dag skulle hun ind og se til en af de ældre damer. Hun bankede på som hun plejede, men der blev ikke svaret. Hun hørte underlige lyde derinde fra og var bange for at beboeren var syg, så hun gik ind. Da så  hun at kvinden lå og masturberede, så hun listede stille ud igen og lukkede døren efter sig. På døren satte hun en seddel hvor hun skrev: Forstyr ikke, beboeren har en hyggestund med sig selv.

Det var der nogle af hendes kolleger der reagerede meget kraftigt på.

”Adr, hvor ulækkert, gamle so!”  Den slags.

Der var ikke nogen der tænkte på at der ikke er nogen udløbsdato for evnen og lysten til at nyde sex.

 

Og det blev værre…

 

Nogle dage senere var kvinden ikke at finde på værelset om morgenen. Hun var blevet meget gode venner med en af de gamle mænd, og personalet tænkte at hun måske var gået på besøg hos ham. Så de bankede på, og der var hun. De lå i hans seng sammen: Han var en stor mand, men hun var en lille dame, så de kunne godt være der begge to. De lå tæt og holdt om hinanden og så ud til at have det dejligt.

Midt på gulvet i mandens værelse stod hendes rollator.  På styret hang hendes ble, som hun havde taget af inden hun lagde sig hos ham.

Igen blev nogle af personalet meget oprørte, særlig en af de yngre mænd for op i det røde felt. Der måtte da gøres noget! Sådan noget svineri kunne man jo ikke have! Manden måtte få en lås på sin dør. Og den gamle dame måtte låses inde, så hun ikke ”strejfede”.

Der var simpelthen ingen forståelse for de to gamle! For at kærlighed, nærhed og nydelse ikke har nogen alder. For at det at mærke et andet menneske indtil sig er et grundlæggende menneskeligt behov, som det er uendelig svært for ensomme gamle at få opfyldt. I stedet for at glæde sig over at de to fandt varme og glæde hos hinanden, fordømte man deres handling ud fra gammeldags moralske principper, der i bund og grund siger at ældre, og specielt kvinder, ikke skal have sex, fordi det kun er noget man skal have for at blive gravid.

Og det er da underligt at folk stadig kan have den opfattelse – hvor ofte har man egentlig sex for at få børn?

Jeg blev så ked af det, da jeg hørte denne historie. For hvor siger den meget om vores forstokkede syn på gamle mennesker (kvinder især), om sex, og om hvad meningen er med det.  Jeg har skrevet mere om det i min bog Sex efter 50.

Kan du snakke med din læge om sex?

 

Du har haft flere tilfælde af hjertekrampe. Din læge har undersøgt dig på kryds og tværs, og nu står du på apoteket og venter på at få dine piller. Du tænker på hvad det betyder for dit liv, at du ikke længere kan se dig selv som helt rask. Hvad kan du, og hvad må du? Skal du passe på, eller…? Kan du leve som du plejer, og så bare tage et pust nitroglycerin, hvis du får ondt?

Og hvad med sex? Fik du spurgt om det?

Eller: Du har fået mere og mere svært ved at holde på vandet i de senere år. Nu har du endelig taget dig sammen til at gøre noget ved det – du skal opereres. Det bliver gjort gennem skeden, og du har fået at vide at det er en operation der som regel er meget vellykket. Men du er lidt betænkelig ved det der med at opereres i skeden. Kan du få orgasme bagefter? Vil du eller din partner mærke forskel? Vil det gøre ondt at have sex?

Fik du spurgt? For sandsynligheden taler for, at lægen ikke gav dig de informationer uopfordret. Det er der flere grunde til.

 

Hvorfor snakker lægen ikke om sex?

Sexologi er ikke et obligatorisk fag på lægestudiet. Det betyder, at lægen ikke føler sig uddannet til at håndtere sexologiske problemer. Og sex i sig er jo også privat, hemmeligt, tabuiseret. Hvad nu hvis lægen er en ung, heteroseksuel, muslimsk mand? Og du er en 70-årig, lesbisk, kristen kvinde? Så vil lægen også føle at de kulturelle forskelle er enorme, at han ikke ved nok om, hvordan du føler og tænker, når det gælder sex. Så hvis du nu fortæller om et seksuelt problem er lægen både fagligt og personligt ude på tynd is.

Og det kan læger virkelig ikke lide at være. Læger vil jo gerne kunne hjælpe deres patienter og fremstå som kompetente og professionelle.

 

Hvad skal der til?

Først og fremmest: Der skal aftabuisering til. Sex betyder jo noget for langt de flestes livskvalitet. Hvis man kommer i en situation hvor man tror det er farligt at have sex, hvor man får bivirkninger af behandling som det er muligt at afhjælpe – så skal man da have hjælp til det! Sex er mange ting, og selv alvorlig sygdom behøver ikke at betyde at sexlivet stopper. Tværtimod – det kan være ekstra vigtigt at det fungerer. At der er et sted, hvor sygdom ikke er det vigtigste, men man kan stadig kan være kæreste, elsker, den eneste ene.

Og så skal der mere uddannelse til. Læger skal vide mere om sexologi, så de føler sig trygge ved at de også kan hjælpe deres patienter med seksuelle problemer. Om ikke andet lægge øre til, og henvise til sexolog, hvis det er det der skal til.

Med hensyn til aftabuiseringen er stemningen generelt i samfundet nok på rette vej, synes jeg. Der bliver snakket og skrevet mere og mere om sex, ikke bare om unge mennesker, også om ældre og om hvordan det er, hvis man er ramt af sygdom.

Og så skal lægerne ikke slippe så let! De må vænne sig til at sexologi også er deres domæne. Så spørg! Forvent at din læge kan møde dine bekymringer. Og hvis ikke, så kan henvise dig til nogen, der kan.

Selv øjenlæger kan få spørgsmål om sex… Se bare denne historie, der godt nok er på svensk, men det bliver den ikke ringere af.

Hvordan bliver man henvist til sexolog?

Hvad laver en sexolog?

Har du problemer med dit sexliv og tænker at en sexolog måske kan hjælpe? Eller spekulerer bare over hvad sådan en egentlig laver?

Sexologi er læren om menneskets seksualitet, og praktiserende sexologer behandler menneskers seksuelle problemer.

Sexologisk behandling kan være både samtaler, medicin, instruktion i øvelser (fx sansetræning) eller anbefaling af forskellige hjælpemidler. Ofte skal man kombinere flere forskellige former for behandling for at få et godt resultat. Hvis problemet er medicinsk, kan det måske løses med et par behandlinger. Er det psykologisk, kan langvarig samtaleterapi være nødvendig. Uanset hvad er der en ting, der er vigtig at vide: Man skal ikke have tøjet af hos sexologen!

Sexlivet påvirkes af både medicinske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold. Og påvirkningen går også den anden vej: Vores sexliv har betydning både for vores fysiske og psykiske sundhed, for vores sociale liv og vores samspil med den kultur vi lever i. Så sexologisk behandling kan berøre mange aspekter af vores liv.

 

Hvordan bliver man sexolog?

I princip kan enhver bare kalde sig det, for det er ikke en beskyttet titel (som fx apoteker, maskinmester eller oversergent). Der findes heller ingen fælles dansk autorisation, der garanterer at sexologen har et vist uddannelsesniveau. De forskellige uddannelsessteder har udarbejdet egne krav til uddannelsen: Ved Aalborg Universitet kan man tage en to-årig masteruddannelse i sexologi, ved Rigshospitalet kan man blive specialist i klinisk sexologi, og Dansk Forening for Klinisk Sexologi giver autorisation til sexologer, der har gennemgået en uddannelse der lever op til internationale standarder. Ved de tre nævnte uddannelsessteder skal man have en sundhedsfaglig eller evt. pædagogisk uddannelse i forvejen for at søge ind. Man skal selv betale uddannelsen.

Så er der et væld af private udbydere, hvor der ikke er krav til nogen uddannelse i forvejen: Fx. Joan Ørting, Yazmin Fox og Carl-Mar Møller. Der er også Seksualvejlederuddannelsen, der primært uddanner mennesker der arbejder med funktionshæmmede borgere.

 

Hvad kan en sexolog hjælpe med?

I princip alle former for problemer med sexlivet. De privatpraktiserende har ofte en hjemmeside, hvor der står en del om det, de i første række arbejder med.

 

Kan man blive henvist til sexolog, eller skal man selv finde en??

Man kan blive henvist til en af de offentlige klinikker (Rigshospitalet, Roskilde, Aalborg, Odense, Aarhus og Esbjerg) af sin egen læge, hvis lægen synes at der skal en behandling til som hun ikke selv kan klare. Der er som regel en del ventetid. Behandlingen på disse klinikker er gratis. Hvis man hellere vil til en privat behandler, må man selv have penge op af lommen. Ofte skal man lede lidt for at finde en sexolog, man kunne tænke sig at gå til. Læs på hjemmesiderne! Der skal stå hvem de er, hvordan de er uddannet og om de har specielle interesseområder. Som det fremgår af afsnittet om de forskellige uddannelser kan det være lidt af en jungle. Og det er jo ikke lige meget – det er vigtigt at man føler sig tryg og har tillid til det menneske, man drøfter sin seksualitet med.

Hvilken slags sexolog der bedst kan hjælpe kan afhænge af, hvad problemet er. Derfor er det en god idé at se på sexologens baggrund. Nogle sexologer er også parterapeuter, andre er læger og kan ordinere medicinsk behandling, nogle er psykologer eller psykoterapeuter. Uanset hvad bør man se sig godt for og vælge nøje. Som sagt kan hvem som helst kalde sig sexolog – også kommis’en oppefra butikken, der bare synes det er fedt at høre om andre menneskers sexliv.

Tre måneder efter fødslen: Slet ikke lyst til sex

Mette havde født for tre måneder siden. Alt var gået fint, hun holdt hurtigt op med at bløde og følte at hendes underliv var helt normalt igen. Hun var begyndt at bruge minipiller, så hun og kæresten var faktisk klar til at komme i gang med sexlivet.

Men hun havde ikke lyst. Ikke i det hele taget. Faktisk kunne hun slet ikke have at hendes kæreste rørte ved hende. Det var ikke fordi hun ikke var glad for ham, men hun kunne bare ikke se sig selv som andet end mor til sin baby. Sexlyst, passion, erotik – nej. Selvfølgelig var hun træt, men det var mere end det. Hun kunne ikke forene de to roller: sexet kæreste og mor.

Kæresten tog det pænt. Hun kunne mærke på ham at han gerne ville, men han pressede ikke på. Og han var sød til at aflaste hende, at hjælpe med baby og andre ting. Og hun kunne godt forstå at han havde behovet, for de havde haft et skønt sexliv lige op til fødslen. Så en enkelt gang havde de prøvet og hun havde hadet det. Det gjorde ikke ondt, selv hun var tør som en ørken, men det sagde hende intet. Og så begyndte hendes mælk at løbe imens, og hun kunne ikke have det. Hun var mor, mælken var til babyen, og den skulle ikke blandes ind i noget med sex.

Jeg undersøgte Mettes underliv, og det så fint ud. Slimhinderne var tørre og rødere end de plejer, men det er normalt hos en kvinde der fuldammer.

Hormonerne efter fødslen: Hvad sker der?

Når man har født har man en stor mængde mælkehormon (prolaktin) i blodet. Det sætter gang i amningen og har nok også at gøre med det at man knytter sig følelsesmæssigt til sin baby. Prolaktin har også en anden virkning: Det sørger for at holde kønshormonerne på et lavt niveau. Det er derfor menstruationerne udebliver i en periode, og derfor man ikke har lyst til sex. Det er hensigtsmæssigt, fordi man så fokuserer på sin baby i stedet for at lade sig distrahere af sexlyst og af at finde en partner at have sex med. Det er simpelthen naturens måde at sørge for at der bliver så lang tid mellem ens babyer, at de får en god start i livet og ikke skal konkurrere for meget om mors omsorg.

Og det med mælken? Så skal vi omkring et andet hormon, nemlig oxytocin. Det stiger i blodet både ved sex og ved amning. Det sørger for at mælken løber til – men det giver også en følelse af lykke, af tillid og kærlighed til andre og af at være helt tilstede i nuet. Det er igen en overlevelsesmekanisme for babyen: Når det er dejligt for mor at amme, kan babyen være sikker på at få mad. Så der er faktisk lighedspunkter mellem god sex og amning, og der er stærke kræfter, der påvirker os. Derfor kan man opleve at mælken løber i forbindelse med sex.

Men hvad kunne Mette gøre ved sin situation? Det er jo godt for relationen at have sex, men det vigtigste er at opleve intimiteten, og der at man hører sammen og vil være nær hinanden. Ligge nøgne sammen, tage sig tiden til det og skide være med opvasken. Ae hinanden og mærke hinanden uden at det nødvendigvis skal være sex. Og så kan man jo en gang i mellem give en gave. Den mand er ikke født, der siger nej til et godt blowjob.

Line: For åben forneden efter fødslen?

Line havde født for nogle måneder siden. Hun var ikke blevet klippet, men hun var gået lidt i stykker og var blevet syet. Et sting eller to var gået op, og nu følte hun at hun var helet helt skævt. Hun følte sig åben forneden, og når hun løftede noget var det som om hele underlivet faldt ud.

Hun og hendes mand var kommet i gang med at have sex igen efter fødslen, men det var ikke nogen fornøjelse for Line. Hun syntes nemlig slet ikke at hun kunne mærke ham, når de hade samleje. Fornemmelsen i skeden var helt væk. Det var ikke fordi hendes mand var specielt lille, og han syntes heller ikke at han kunne mærke forskel på hendes skede fra før hun fødte.

Der var ikke noget at se, men…

Da jeg kiggede på Line så hendes skedeindgang helt normal ud. Der var ingen skævheder, og jeg kunne ikke en gang se hvor hun var gået i stykker og var blevet syet. Hun var heller ikke mere åben forneden end kvinder normalt er. Slimhinderne inde i skeden var fine, og hun hade ikke nedsynkning af hverken skedevægge eller livmoder.

Men så mærkede jeg på hende indvendig og bad hende om at knibe sammen omkring mine fingre. Det gjorde hun så – men kraften i hendes knibemuskler var så svag at jeg næsten ikke kunne mærke at hun kneb. Hun fortalte så at hun først lige var begyndt at træne dem op. I starten kunne hun slet ikke finde dem og kneb sammen i baller, lår og mave, men ikke indvendig i underlivet. Nu gik det efterhånden lidt bedre, og jeg kunne mærke at hun brugte de rigtige muskler.

Det er så vigtigt at huske knibeøvelser. For at have glæde af sex, for at kunne holde på vandet, for at have styr på rejsning og udløsning.

Hvis du er i tvivl om hvordan du gør det, er der en rigtigt god instruktionsvideo her på GynZone.

Anne: Syet for stramt sammen?

Anne havde problemer med sexlivet efter fødslen. Hun havde fået et klip i skedeindgangen og var bange for at hun var blevet syet for stramt. Hun og hendes mand havde prøvet på at have samleje efter et par måneder, men det havde gjort ondt. Hun følte ikke at der var plads til at hendes mand kunne komme ind i hende længere.

Jeg undersøgte Anne og mærkede på hendes ar. Det var ved at hele lige som det skulle. Det var stadig lidt tykt og ømt under det, men der var ikke betændelse, og der var syet perfekt. Men det var næsten umuligt for mig at føre instrumenter ind i skeden på hende for at se hvordan der så ud. Hun fortalte at hun havde været meget flittig med knibeøvelserne – og jeg skal love for at hun kunne knibe sammen! Med den bækkenbund ville hun aldrig få nedsynkning eller inkontinens, men men… Hun skulle jo ikke bare knibe. Hun skulle også lære at slappe af, for ellers blev samleje umuligt for hende.

Det var altså ikke arret fra syningen, der var problemet. Det var at hun var bange for at det skulle komme til at gøre ondt, og så kneb hun så meget sammen at skeden lukkede helt til. Det snakkede vi så lidt om. De havde haft et godt sexliv før fødslen, det havde aldrig gjort ondt på hende da, så udsigten til en løsning var absolut god.

Dilatator, god tid og kontrol

Sådan kunne det jo ikke blive ved, så hvad kunne Anne gøre? Ja, for det første var arret jo nok ikke helt færdigdannet endnu, fire måneder efter fødslen. Så det var ikke så mærkeligt at det var ømt. Det var måske en god idé at vente lidt med samleje, og så have sex på andre måder i et stykke tid. Men det var også vigtigt at Anne fandt ud af, hvor meget plads der rent faktisk var i hendes skede. Det kunne hun gøre med sine fingre, men hun kunne også købe et sæt dilatorer, f.eks. her.

De er nemme at bruge. Man starter med at føre den mindste ind i skeden (brug glidecreme!). Nå man synes det går godt, tager man næste størrelse. Og så videre, indtil man er komet så langt op i størrelse som man vil. Når man gør det på denne måde har man selv kontrollen, og det er simpelthen supervigtigt, når det handler om smerter.

Når Anne så igen vil prøve på at have samleje, er det vigtigt at hun stadig føler at hun har kontrol. Det skal være hende der styrer, hvornår han må putte sin penis ind. Mest kontrol får hun ved at sidde ovenpå ham.

Sex efter fødslen: Det er ikke altid nemt

Det her handler jo egentlig ikke om Sex efter 50. Men jeg har unge kolleger, der synes jeg hellere skulle skrive om Sex før 50. Som sagt, så gjort – her er noget til dem, der lige er blevet forældre.

Problemer med sexlivet skaber måske større frustrationer hos de unge end de ældre. Der er andre forventninger når man er ung. Man går ud fra at sexdriften er der, og det er den jo også, for det meste og de fleste. Men ikke altid. Og så bliver man bange, undrer sig og tænker at noget er helt galt… Så er det godt at vide at det er helt normalt at lysten til sex svinger, at alle de ting der sker med en i livet også har indflydelse på lysten til at have sex.

En fødsel er jo en af de rigtigt store og vigtige ting, måske den største livsbegivenhed man kan komme ud for. Den ændrer ens tanker, følelser og opfattelse af verden for altid. Men desuden er graviditet, fødsel og amning jo virkelig noget der påvirker kroppen, både fysisk og hormonalt. Det er altså ikke så underligt at man kan få problemer med sexlivet, men det kommer bag på mange, og det er synd – for oftest er det bare en periode. Det går over, og så er man tilbage på sporet igen.

Tre nybagte mødre med sexproblemer

Jeg er jo gynækolog, og i dag har jeg talt med tre unge kvinder i ambulatoriet, der alle kom med en få måneder gammel baby på armen. De var alle sammen kede af det, og af samme grund: Det der med sex var simpelthen blevet så svært efter at de havde født.

Anne var blevet klippet, og hun mente at hun måtte være syet for stramt sammen. Det gjorde bare så ondt, når de skulle prøve at have samleje, og hun var helt sikker på at der ikke var plads længere. Smerten sad lige i arret.

Line syntes hun var blevet for åben. Når hun og hendes mand havde samleje kunne hun stort set slet ikke mærke at han var inde i hende. Hun var ikke blevet klippet, men var revnet lidt og blev syet. Hun mente at der var sting der var gået op i den ene side, og at hun var blevet grim og mærkelig forneden. Hun følte at hele underlivet faldt ud, når hun stod op, og særlig når hun løftede på noget.

Mette havde bare ikke lyst. Hun kunne ikke have at hendes mand kom i nærheden af hende. Hun tænkte slet ikke på sex, hun følte sig tør, helt uinteresseret. Den ene gang de havde prøvet at have sex syntes hun det var vildt ubehageligt at mælken begyndte at løbe da kæresten rørte ved hende. Mælken var til hendes baby, den måtte ikke gå til spilde, og hun blev næsten vred på sin mand, fordi han var årsag til det.

Det er alt sammen almindelige problemer, når man lige har født. Forventningen om at der kun lige skal gå en måneds tid, og så er man klar til sex igen, holder ikke altid. Sjældent, faktisk. Det vigtigste er at vide at der ikke er nogen regel for hvor lang tid der skal gå. man kan have sex, når man er klar og har lyst – og ikke før.  Og så skal man tænke på at sex er andet end samleje.

Læs videre her om Anne, Line og Mette.