Fortæl om din overgangsalder

Fortæl om din overgangsalder

Jeg har planer om en ny bog, der skal handle om overgangsalderen. Om hvad der sker – medicinsk selvfølgelig (det er det, jeg ved mest om), men også på andre områder. Hvilke forestillinger og tanker havde du, inden du kom i overgangsalderen? Hvad havde du hørt og læst? Havde din mor fortalt dig noget? Andre, du kender?

Og hvordan blev det for dig? Havde du fysiske gener, og hvad betød de i så fald for dig? Var der noget i dit liv, du ændrede? Tog du nogen form for behandling, konventionel eller alternativ? Havde du i så fald glæde af den?

Hvordan opfattede du dig selv efter at menstruationerne til sidst var stoppet? Så du dig selv som et andet menneske? Var det et tab, eller blev livet tvært imod bedre af det?

Hvad med omverdens syn på dig: Oplever du, at den er blevet anderledes?

Og hvis du ikke er i overgangsalderen endnu: Hvilke tanker gør du dig?

 

Jeg har brug for din hjælp!

Jeg vil gerne give en nuanceret fremstilling af overgangsalderen. Medicinsk litteratur og forskning fokuserer selvfølgelig på medicinske problemer. Sjældent på andre forhold, og sjældent på det, kvinder oplever som fordele. Derfor vil jeg frygtelig gerne høre fra netop dig. Jeg er sikker på, at din historie ikke ligner nogen andens, for vi er allesammen forskellige, og jo længere tid vi har levet, desto mere varierende bliver vores erfaringer.

 

Skriv trygt til mig

Du bliver helt anonym, jeg deler ikke dine oplysninger med nogen på en måde, så du kan genkendes. Så skriv til mig på min mail, trolle@elven.dk, og fortæl din historie. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.