For aaben efter foedsel

Line: For åben forneden efter fødslen?

Line havde født for nogle måneder siden. Hun var ikke blevet klippet, men hun var gået lidt i stykker og var blevet syet. Et sting eller to var gået op, og nu følte hun at hun var helet helt skævt. Hun følte sig åben forneden, og når hun løftede noget var det som om hele underlivet faldt ud.

Hun og hendes mand var kommet i gang med at have sex igen efter fødslen, men det var ikke nogen fornøjelse for Line. Hun syntes nemlig slet ikke at hun kunne mærke ham, når de hade samleje. Fornemmelsen i skeden var helt væk. Det var ikke fordi hendes mand var specielt lille, og han syntes heller ikke at han kunne mærke forskel på hendes skede fra før hun fødte.

Der var ikke noget at se, men…

Da jeg kiggede på Line så hendes skedeindgang helt normal ud. Der var ingen skævheder, og jeg kunne ikke en gang se hvor hun var gået i stykker og var blevet syet. Hun var heller ikke mere åben forneden end kvinder normalt er. Slimhinderne inde i skeden var fine, og hun hade ikke nedsynkning af hverken skedevægge eller livmoder.

Men så mærkede jeg på hende indvendig og bad hende om at knibe sammen omkring mine fingre. Det gjorde hun så – men kraften i hendes knibemuskler var så svag at jeg næsten ikke kunne mærke at hun kneb. Hun fortalte så at hun først lige var begyndt at træne dem op. I starten kunne hun slet ikke finde dem og kneb sammen i baller, lår og mave, men ikke indvendig i underlivet. Nu gik det efterhånden lidt bedre, og jeg kunne mærke at hun brugte de rigtige muskler.

Det er så vigtigt at huske knibeøvelser. For at have glæde af sex, for at kunne holde på vandet, for at have styr på rejsning og udløsning.

Hvis du er i tvivl om hvordan du gør det, er der en rigtigt god instruktionsvideo her på GynZone.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg accepterer Privacy Policy

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.