Hovedløst forelsket!

Ååhh, forelsket! Det er så fantastisk, når det er i den rigtige. Og det er så forfærdelig svært, når det er forkert.

Man er lidt sindssyg, når man er forelsket. Hjernen fungerer i hvert fald ikke som den plejer. Forelskelsen overskygger alt – andre følelser, valg og prioriteter. Er man rigtigt forelsket føler man hverken smerte eller rygetrang så stærkt, som man ellers ville gøre. Man sætter alt til side, vender sin hverdag på hovedet, lyver, bedrager og svigter for at være sammen med sin elskede. Man tænker på den anden 24/7 og kan ikke koncentrere sig om andet.

Den udvalgte er noget helt særligt, en unik person, der er god og fantastisk helt igennem. De dårlige sider ser man ikke, og de gode forstærker man. Det er ikke altid at ens omgivelser ser sådan på det, så forelskede folk kan godt virke en lille smule fjollede i andres øjne.

Hvis forelskelsen er gensidig bliver den endnu stærkere. At få lov til at være den eneste ene for nogen, man selv synes er vidunderlig, højner jo også en selv. Man føler sig set, at man også er et fantastisk menneske, der kan og vil langt mere end før. Det er en en ny chance, hvor man kan vokse, udvikle sig, leve et nyt og anderledes liv.

Måske gør det én ekstra udsat når man er omkring de 40, opdager at man står midt i livet og begynder at spekulere på, om der ikke er andet at se frem til end den fortsatte trummerum.

Hvis man møder modgang og ikke kan være sammen, bliver man dybt frustreret. Og ak og ve, hvis den elskedes følelser bliver køligere, eller der kommer en rival på banen! Så er der simpelthen ingen større ulykke i verden. Litteratur, musik og film drejer sig ofte om den slags katastrofer, og det er der en god grund til, for sjældent er vores følelser så stærke som i den situation.

Hvornår bliver man forelsket?

Man bliver nemmest forelsket, hvis man møder nogen under særlige omstændigheder. Et sted eller en stemning, der ikke er hverdag. Spændende, måske farlig eller dramatisk på andre måder. Det at have stærke og nye oplevelser sammen med nogen  gøder jorden for en spirende forelskelse. Det gør heller ikke noget at den anden er en lille smule mystisk og ikke præsenterer hele sig selv på en bakke ved første møde.

Vil man forsøge at få nogen til at blive forelsket i én, er der nogle træk, der er særlig gode at have: Det er en fordel at se sådan mellemgodt ud – det er ikke godt at være hverken for grim eller for smuk. Venlighed, intelligens og humor er også attraktive egenskaber.

Man vil selvfølgelig gerne have sex med den, man er forelsket i, men det er faktisk ikke det vigtigste. Det er vigtigere at være sammen, at blive bekræftet og opleve at høre så tæt sammen med dette unikke menneske.

Hvad så med kærlighed ved første blik, findes det? Ja – men det er ikke det almindelige. For det meste bliver man forelsket i en, man har kendt i et stykke tid. Man skal jo lige have tid til at opdage, hvor fantastisk vedkommende er…

Til sidst er der vel bare at sige en ting mere om forelskelse: Det går over. Om følelserne så bliver til kærlighed eller bare fordufter og efterlader krummede tæer og pinlige minder, er ikke til at vide.

En bonobo har sex mange gange hver dag

Hvis du var en bonobo, ville du have et dejligt liv. Du ville leve med din bonobofamilie i gammel tæt regnskov et sted, hvor Congofloden slår et blødt sving. Der er det varmt, fugtigt og frugtbart, og du ville have mad nok – frugt, grønt, og hvad du måtte ønske.

Du hygger dig i skoven sammen med din gruppe. I slås ikke, for der er mad nok til jer alle. I er et fredeligt slægte. Og I dyrker sex. Flere gange om dagen, på kryds og tværs af køn og aldre. Oralsex, vaginalsex, nus og kæl. Ikke så længe ad gangen – men nok til at I gør det rart for hinanden. Det er faktisk en almindelig omgangsform hos jer.

Du ville ikke have nogen fjender, udover mennesker, men dem er der ikke mange af på de kanter. Du er i øvrigt nok den abe, der ligner mennesker mest – over 98 % af dit DNA har du fælles med mennesker.

Hvis du er en hunbonobo, er du nok gravid, eller også har du en unge at tage dig af. Hvem faren er, er der ingen der ved – det kan være alle hanner i gruppen. Du passer ungen, til den er fem år. Er det en han, bliver han hos dig, til du dør, så du kan have flere store sønner i flokken. Dine hununger må dog flytte hjemmefra og finde sig en anden flok, når de kommer i puberteten.

Som hun har du en form for søsterskab sammen med de andre voksne hunner i flokken. Det er jer, der bestemmer, f.eks. hvem der skal have den lækreste frugt. Hvis du selv har høj status, har dine sønner det også – indtil du dør. Så mister de status og kan ikke få den tilbage.

Er du en han, og I møder en anden flok bonoboer, vil du og de andre hanner danne en front mod dem, og I vil råbe op og lave larm. Men I slår ikke hinanden ihjel. Imens samler hunnerne fra begge grupper sig stille og roligt, og når I har råbt færdigt, er I alle sammen i en stor fælles gruppe. I kan hygge jer sammen og have sex på tværs af grupperne i en uges tid, for så at gå hver til sit igen.

Men på den anden side af floden…

På den anden side af floden lever de helt anderledes. Der er ingen bonoboer, men chimpanser og gorillaer. Der må de slås om føden. Sex er ikke noget man hygger sig med eller har med hvem som helst. Hunnerne har intet at skulle have sagt, heller ikke om hvem de har sex med. De må finde sig i, hvad alfa-hannen og de andre bestemmer. De er lavest i hierarkiet og behandles hårdt og brutalt af hannerne. Alfahannen slår de unger ihjel, som han ikke selv er far til. Hannerne må til gengæld hele tiden selv passe på at der ikke kommer en anden han eller en fjende og forsøger at skubbe dem længere ned i hierarkiet. Mellem grupperne er der voldsomme bandekrige, hvor blodet flyder.

Hvad kan vi lære af det?

At hvis der er resurser nok, er det ikke farligt at dele, og ikke nødvendigt at have magt over andre for at nyde livet. Så kan de, der ikke er de fysisk stærkeste, også bestemme. Og så kan man have sex med hvem som helst, uden at nogen føler sig truet.

Lidt sjovt at tænke på i forhold til vores egen kultur og hverdag.